Investering for begyndere

Share on linkedin
Share on facebook
Share on twitter

Er du ny investor så er der helt sikkert en masse spørgsmål, der presser sig på, for at du kan komme i gang med at investerer i aktier, obligationer, indeksfonde etc. Her finder du en dybdegående guide omkring investering for begyndere.

Jeg bliver ofte spurgt om, hvad man især skal være opmærksom på som ny investor. Hvilke fælder man skal være opmærksom på, og hvordan man skal tænke for at finde frem til de bedste aktier, der har den største vækst foran sig. Her i guiden har jeg forsøgt at samle alle de tips jeg selv har lært, siden jeg investerede i min første aktie tilbage i 2012.

Hvilken platform skal jeg bruge?

Det første spørgsmål, der melder sig er for de fleste helt lavpraktisk hvor man skal investere henne.

Her er der mange muligheder og for at gøre det så simpelt som muligt, så investere de fleste privat-investorer i Danmark på en af følgende måder:

  • I gennem deres bank
  • Med platformen Nordnet
  • Med platformen Saxobank
  • Med den internationale platform Etoro

Jeg vil personligt anbefale at bruge en af de danske muligheder.

Invester kun, hvad du kan tåle at miste

Før du begiver dig i at investere, så er det en rigtig god ide at sætte et budget eller et maksimum beløb som du vælger at starte med. Investering kan være nervepirrende, og det er ens hårdoptjente penge, som der er på spil, og som i værste tilfælde kan forsvinde.

Sæt derfor gerne et lille beløb til rådighed af til at starte med. Det behøver ikke være mere end et par tusinde kroner.

 

Find noget, der interesserer dig

Før man går i gang med at investere er det en god ide at finde frem til, hvad der interesserer dig. Hvis du altid følger med i de nyeste teknologiske gadgets – fx den nyeste iPhone fra Apple eller den nyeste model fra Tesla så kan det være at du skal investere mere i tech-industrien.

Investering kræver at man sætter sig godt ind i de aktier, man overvejer at investere i, og det bliver både nemmere og sjovere, hvis man rent faktisk også går op i og interesserer sig for det produkt eller den service som firmaet levere.

 

Lav din research

Det er enormt vigtigt at man ikke bare fare ud og køber en aktie fordi man har hørt en kammerat omtale den, eller fordi man har set den blive nævnt i et nyhedsmedie.

Man er nødt til at sætte sig godt ind i aktien først og kigge på dens nøgletal. Dette er ikke så svært som det kan lyde og vi vil komme dybere ind på, hvilke metoder man med fordel kan benytte for at få et overordnet indblik i om firmaet kan vise sig at blive en god investering, eller om man skal holde sig langt væk fra den.

Grundlæggende er der to vigtige begreber at kende til, når man laver aktieanalyse:

  • Fundamental analyse
  • teknisk analyse

Disse to metoder bliver brugt af stort set alle investorer i et eller andet omfang. Fundamental analyse kigger på firmaets regnskabstal og teknisk analyse kigger derimod på hvordan firmaets aktiekurve har bevæget sig gennem den seneste periode.

Fundamental analyse

Fundamental analyse er ekstremt vigtigt for at forstå og analysere en aktie. Med fundamental analyse kan du trække mange informationer ud omkring firmaet og finde ud af, om det er en sund virksomhed, der tjener penge og har et flot overskud.

Når det kommer til fundamental analyse er det vigtigt at kende til følgende begreber:

  • P/E multipel eller Price-to-earnings (samt multipler som P/S eller P/B)
  • Toplinje / omsætning
  • Bundlinje / overskud
  • Profit margin
  • EPS
  • væksttallene for alle disse (på både års-basis og kvartals-basis)

Jeg vil inden længe skrive en mere dybdegående artikel om dette emne.

Teknisk analyse

Mange benytter sig af teknisk analyse til at forudsige hvilken vej aktien kommer til at gå i fremtiden. Hvis jeg skal være ærlig, så er jeg personligt ikke stor fan af teknisk analyse. Med teknisk analyse antager man at man blot ved at analysere de forudgående aktiebevægelser kan ekstrapolere sig frem til et nogenlunde realistisk scenarie for hvordan aktien bevæger sig i fremtiden. Jeg mener dog ikke at man kan trække informationer ud på denne måde, da det er markedet og firmaet selv, der afgører hvor aktien i fremtiden vil bevæge sig hen.

Brug Serviet-metoden

Serviet-metoden er en metode jeg selv har opfundet (som man nok også kan høre på det lidet kreative navn). Det er som sådan ikke en metode, men nærmere en anvisning i, hvordan man får mest muligt ud af at benytte fundamental analyse.

Jeg ser rigtig mange investorer begå den fejl at dykke så dybt ned i regnskabstallene at de ender med “ikke at kunne se skoven for bare træer”: med andre ord, de går så meget ned i detaljen og nørder så meget ned i tallene, at man glemmer at se helheden. Eller at helheden går tabt.

Man kan dog med relativt få data faktisk finde ud af om en aktie er værd at investere i eller ej. Og ideen er at man faktisk ikke behøver mere end en serviet til at kunne skrive de essentielle data ned på, og derudfra vurdere, om det bliver et godt aktiekøb.

De essentielle data man behøver er især væksttallene. Hvor meget er fx salgstallene steget, hvor meget er toplinjen steget, hvor meget er bundlinjen steget etc.

Man behøver med andre ord ikke sidde at bruge flere dage på at lave en discounted cash flow analyse, eller dykke dybt ned i OPEX og CAPEX etc. Med ganske få informationer kan man altså finde ud af, om firmaet ser ud til at være noget ved på den lange bane.

Vær tålmodig

Som investor er man nødt til at være tålmodig. Man kan ikke forvente at ens aktier er steget med 100% på et år eller to. Det tager tid, og derfor skal man også gerne kun investere med penge, som man ikke behøver eller har brug for indenfor den nærmeste fremtid.

 

Diversificering af din portefølje

Dette er utrolig vigtigt: netop fordi aktiemarkedet kan være svært at forudsige så er det en god ide at sprede sine investeringer således at selvom en aktie i værste fald skulle falde, så er det ikke hele ens investering, der ligger deri.

 

Kend din risiko-villighed

Det er vigtigt at man gør op med sig selv, hvor risiko-villig man er. Hvis man er typen, der får ondt i maven og ikke kan sove om natten, hvis markederne er i rød, så er det vigtigt at man investerer derefter.

Er man på den anden side klar til at tage en risiko i jagten på de aktier, der til gengæld også kan give det største afkast?

Det er meget forskelligt fra investor til investor, men det er meget vigtigt at få lagt fast før man springer ud på aktiemarkedet.

 

Læs så mange bøger om investering som muligt

Viden på aktiemarkedet er guld værd. Jo klogere man bliver på tidligere tiders udvikling på aktiemarkedet og jo mere man kender til de industrier, firmaer etc. der er jo bedre chancer giver man sig selv for at tjene penge på den lange bane.

 

Køb og sælg aktier så få gange som muligt

Jeg ser mange investorer, der tror at man skal købe og sælge flere gange om måneden. Det er efter min mening ikke klogt: jo flere gange man sælger og køber jo mindre kommer man i sidste ende til at tjene.

 

Invester langsigtet og ikke kortsigtet

Et af mine vigtigste råd er at gøre sig klar på at investere i en aktie så lang tid som muligt. Qua sidste punkt, så er der langt flere penge at tjene, hvis man kan lade sine investeringer stå så længe som muligt. Det gør samtidig også at man ikke får en masse skat man skal betale hele tiden. Man skal nemlig huske at aktier, der købes som privat (og ikke på en aktiesparekonto) er beskattet med realisationsbeskatning. Så du skal altså først betale skat af dit afkast i det sekund du sælger. Det står i stor kontrast til, hvis man køber aktier gennem en aktiesparekonto eller gennem en virksomhed. Her er aktierne lagerbeskattet, og det betyder altså at uanset om man sælger eller ej, så skal man betale skat af årets afkast.

 

 

 

NYHED: Vært på ny podcast om investering i AI, AI Revolutionen. Læs mere her

Disclaimer: Alt indhold på siden er udtryk for Anders Bæk Møllers personlige holdninger og meninger. Ligeledes udspringer alle vurderinger af eventuelle firmaer fra egne projektioner og research. Indhold på siden skal ikke ses som købsanbefalinger, og man bør altid lave sin egen research før man investerer i et givent værdipapir. Forfatteren kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab, der følger fra aktiehandel, der er foretaget på baggrund af indhold fra andersbm.dk.

Anders Bæk

Investor & analytiker med speciale i tech-industrien

Følg på:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *