P/E værdi

Share on linkedin
Share on facebook
Share on twitter

Find svaret på, hvad P/E værdien fortæller om en aktie, og forstå hvordan du kan bruge den, når du skal vurdere og analysere en given aktie.

Hvad er P/E værdien (Price-to-earnings):
Kort fortalt så betyder P/E værdien hvor meget aktiemarkedet vil betale pr. dollar (eller krone) på firmaets bundlinje.

Man kalder også P/E værdien for kiloprisen, da den siger hvor meget aktiemarkedet er villig til at betale pr. dollar i overskud. Hvis P/E fx er 3 for et firma, betyder det altså at markedet betaler 3$ pr. 1$ i overskuddet.

Hvad er formlen for P/E?

Som sagt står P/E værdien for Price-to-earnings. Og formlen for at udregne den er således: Aktiekurs/EPS (earnings per share eller overskud per aktie. Altså hvor meget af firmaets overskud, der kan deles ud på hver en udstående aktie fra firmaet).

Eksempel: Hvis firma A har en aktiekurs på 600$ og tjener 200$ pr. aktie, så er P/E værdien 3 (600$/200$).

Man behøver aldrig selv sidde og regne P/E værdien ud. Den står altid hos de fleste handelsplatforme.

Hvad betyder P/E værdien?

P/E værdien siger noget om, hvor billig eller dyr en aktie er. Forestil dig to firmaer i samme industri. Firma A og firma B. Det ene firma har en P/E værdi på 10, mens det andet firma har en P/E værdi på 30. Her kan man sige at firma B er dyrere end firma A. Men man skal dog passe meget på, for man kan af den grund ikke Per defintion sige at firma A er et bedre køb. Det kan jo være at Firma A var Nokia i 2008 og var ved at miste hele sit forretningsgrundlag til iPhone og andre smartphones.

Mange investorer benytter P/E værdien til at vurdere om en aktie er billig eller dyr, og om den derfor er en god investering. MEN man skal være meget påpasselig med hvordan man bruger P/E værdien, for man må som tommelfinger-regel aldrig bruge P/E værdien isoleret set uden andet data. Hvis man vil benytte P/E værdien er man nødt til at se hvordan toplinjen og bundlinjen har udviklet sig gennem de seneste kvartaler og også hvordan EPS (overskud pr. aktie) har udviklet.

Hvis man bruger P/E værdien isoleret set uden andet data er den ligeså lidt værd for en investor som grydelapper er for en frisør.
Man er nødt til at vurdere den i forbindelse med andet data som væksttal gennem seneste kvartaler for toplinjen, bundlinjen og EPS.

Hvad hvis et firma ikke har overskud? (Negativ P/E værdi)

Det er selvfølgelig ofte set at et firma ikke formår at generere et overskud på bundlinjen. I så fald vil P/E værdien eller ratioen ikke være i plus, men den vil derimod være i negativ.

En negativ P/E værdi er altid noget man skal være opmærksom på, for det kan selvfølgelig være en stor rød lampe i forhold til at firmaet ikke kan finde ud af at skabe et overskud. Læs mere om en negativ P/E værdi her.

NYHED: Vært på ny podcast om investering i AI, AI Revolutionen. Læs mere her

Disclaimer: Alt indhold på siden er udtryk for Anders Bæk Møllers personlige holdninger og meninger. Ligeledes udspringer alle vurderinger af eventuelle firmaer fra egne projektioner og research. Indhold på siden skal ikke ses som købsanbefalinger, og man bør altid lave sin egen research før man investerer i et givent værdipapir. Forfatteren kan ikke holdes ansvarlig for eventuelle tab, der følger fra aktiehandel, der er foretaget på baggrund af indhold fra andersbm.dk.

Anders Bæk

Investor & analytiker med speciale i tech-industrien

Følg på:

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *